Forretningsudvikling og design af hjemmeside til Istidsruten

Under min uddannelse i Digital Konceptudvikling var jeg i virksomhedspraktik hos Destinations Sjælland, som har til formål at udvikle og markedsføre kultur og turisme i kommunerne Holbæk, Kalundborg, Slagelse og Holbæk. I min praktik arbejdede jeg med at forretningsudvikle og markedsføre oplevelses- og cykelruten, Istidsruten. 

PROJEKTINFORMATION

Samling af kommercielle interessenter og  navigationspunkter til service og pleje

En væsentlige del af dette projekts formål var at forretningsudvikle den 390 km lange oplevelsesrute. Derfor blev der udarbejdet en kortlægning af aktører og steder på ruten, som havde en oplevelses- eller serviceværdi for (cykel)turister. Ruten tæller mere end 100 spise- og overnatningssteder og over 70 steder med oplevelser og seværdigheder, samt 12 cykeludlejningssteder.

Rutens kommercielle interessenter bidrager til markedsføring af ruten

For at skabe en indtægt til markedsføring af ruten, blev der udarbejdet en abonnements- og partnerskabsmodel, hvor rutens kommercielle aktører kunne købe adgang til annoncering på istidsrutens hjemmeside. Prismodellen blev bygget op efter en sølv, guld og platin pakke og bestod bl.a. af landingssider, produktbånd og annoncering på sociale medier. Dette havde også til formål at aktiverer rutens aktører gennem partnerskaber og fordre til samarbejde og produktudvikling.

Markedsføringsstrategi med nye målgrupper og ny positionering af ruten

For at forbedre rutens digitale tilstedeværelse blev der udarbejdet en markedsføringsstrategi som tog udgangspunkt i nye målgrupper og en ny positionering målrettet betalte og kommercielle aktiviteter. Målgrupperne og deres segmenter er inddelt som nedenstående:

Turister på cykel – primær målgruppe
• Par og venner 
• Børnefamilier

Cykelturister – sekundær målgruppe
• Par og venner
• Børnefamilier

Design af ny hjemmeside 

Designet af en ny hjemmeside til Istidsruten indebar bl.a. en ny navigationsstuktur, produktvisning med filtreringsmulighed, interaktivt kort og en widget til bestilling af udlejningscykler. 

Rul til toppen