Virtuel Fødevarefagmesse
Hørkram Foodservice afholder årligt to fysiske messer, hvor kunderne kan gå på opdagelse hos ca. 250 leverandører. Men på grund af Covid-19 og restriktioner, var det ikke muligt at afholde fysiske messer. Som et alternativ til de fysiske messer skulle der udvikles og afholdes en virtuel messe.
PROJEKTINFORMATION
-
ORGANISATION:
Hørkram Foodservice A/S - PROJEKTETS VARIGHED: 6 måneder
- KOMPETENCER: Projektplanlægning og -koordinering, content creation og management
Et messemodul med ca. 200 leverandører repræsenteret
Den endelige løsning på udfordringen blev et messemodul i den eksisterende webshop, hvor ca. 200 fødevare- og nonfoodleverandører var repræsenteret i form af en landingpage med eget indhold, produkter samt mulighed for bestilling af vareprøver og konsulentbesøg. Hver landingpage udgjorde således en virtuel messestand. For at imitere oplevelsen af at bevæge sig rundt på en messe, var navigationen lavet således, at leverandørernes landingpages var inddelt i de samme kategorier, som kunderne kendte fra de fysiske messer med mulighed for atbevæge sig fra landingpage til landingpage. Den virtuelle messe blev til, fra idé til lancering, på under seks måneder og er indtil videre blevet afholdt to gange.
Fra indledende møder til test, eksekvering og evaluering
Min primære rolle i projektet var at kvalitetssikre og opsætte leverandørernes content på de pågældende landingspages. Derfor deltog jeg i projektet fra de indledende møder – både interne møder og i møderne med det eksterne webbureau. Opsætningen af den virtuelle messe krævede en høj grad af koordinering og planlægning på tværs af afdelinger, hvor jeg havde ansvaret for, at content blev leveret, kvalitetssikret og opsat. Jeg var derudover i løbende dialog med det eksterne webbureau for at optimere og teste leverancer herfra.
Til gavn for kunder og leverandører
Den virtuelle messe skabte værdi for både leverandører og kunder. Mens leverandørerne fik mulighed for at nå ud til kunderne med nyheder og salgsmateriale under nedlukningen, havde kunderne fortsat mulighed for både rabatter og vareprøver, som på de fysiske messer.